Rovdyrs fordøjelsessystem

Rovdyr er i forhold til planter og planteædere, meget bedre til at udvinde energi af den føde de indtager, hvor planteædere kun udnytter ca 60% af den føde de indtager og planter kun udnytter ca. 20%, udnytter rovdyr omkring 80% af den føde de indtager, det betyder samtidig at rovdyr ikke behøver så meget føde/næring for at kunne overleve. Ud af de 80% ATP et rovdyr optager igennem sin føde, bruges ca. 60% på respiration, hvor de danner den nødvendige energi i form af sukker. De resterende 20% bruges til at danne flere celler således at dyret kan vokse, ved unge dyr er nettoproduktionen højere end de 20% da de i højere grad har brug for at vokse hurtigt. Hvorimod et fuldvoksent dyr skal omdanne knapt så mange, deres Nettoproduktion bruges derfor kun som erstating til de celler de har mistet. På den måde kan man sige at B, N og R afhænger af dyrets alder.

Kun 20% ud af 100, af den solenergi solen giver planten bliver brugt til fotosyntese, de resterende 80% bliver brugt til varmeenergi. Planternes oplagrede kemiske energi i glukose ( der kaldes bruttoproduktion), sker når plantecellerne omdanner vand og kuldioxid til glukose. Hvilket også betyder at den lysenergi planten har modtaget er blevet omdannet til kemisk energi.
Andre stoffer i planten bliver opbygget af planten selv, via. nærringssalte og glukose. Når en planteskal fremstille et andet stof, skal der bruges ATP, der ved planternes fremstilles via. respirationen. Når der nu bliver dannet nye plantestoffer er der også brug for ny glukose, hvilket sker i forbindelse med noget man kalder plantes nettoproduktion, der kan udtrykkes ved denne formel B = N+ R

Hvis man ved hvor meget energi der bundet i en plante i et område, kan det også siges hvor mange forskellige slags planteædere der er i et område. Dog er der nogle steder på jorden, hvor det ikke er således. I regnskoven, der egentlig har forholdsvis stabile regnskyld om dagen og ets lige, vil man kunne finde mange af de samme dyrearter, i de forskellige regnskove, der ligger som et bælte hen over ækvator. Dog er er en forskel, planternes størrelse er markant større, og ligeledes er deres biomasse.
Det samme princip gælder også i ferskvandssøer, hvor der både er bevoksning, på bredden, ude i selve søen, og logisk nok på bunden af selve søen! og bevoksning kunne i søernes tilfælde fremkomme i form af alger, der er nogle af de mest produktive sammenlignet med deres størrelse, biomasse og nettoproduktin. I løbet af blot et år, kan algerne producere en tilvækst, der er 10 gange større end deres egen vægt.