Bæredygtigt skovbrug

Der er muligt at lave tømmerhugst i regnskoven, uden at konsekvensen er ufrugtbar jord og erosion. Man skal anvende andre former, end den meget grove metode, som bliver brugt mange steder. Der er tre principper for bæredygtigt skovbrug: selektiv skovhugst, genplantning og skånsomme skovningsmetoder.

Selektiv skovhugst går ud på at fælde de bedste træer i skoven fx teaktræ og mahogni. Mange træarter er ikke egnet til hverken møbelindustri eller byggeranchen, og derfor skal man lade dem stå så de kan holde på næringsstofferne. Skoven kan nemlig godt tåle at man fælder et større antal træer i et mindre område, man skal bare genplante med det samme. I løbet af 20-30 år vil området være vokset til igen, det vigtige er bare at området er så lille, at træerne omkring kan holde på næringsstofferne og sprede nye frø til området.
Myndighederne vil kunne gøre en forskel angående skovningsmetoderne. Tit køber tømrerfirmaer rettighederne til et område, og de overholder ikke de gældende regler, men går efter hurtig fortjening. De ødelægger jordstrukturen med traktorne, og de når de fælder træerne river de mange andre træer med, som de ikke behøver, uden at genplante. Istedet for at de lokale myndigheder vender det blinde øje til, kunne de stille strenge krav til udnyttelsen og få gjort skovarbejdere bedre uddannet.

Klimaprojektet i skovene

Der er nogle, der gør noget i forhold til klimaprojekter i skovende. Og FN's klimaaftale Kyoto-protokollen er med til at forøge hastigheden.
Danmark har fx dektaget i klimaprojekter. Hvor staten etablerer klimafond, der skal investere i klimaprojekter i ulandene.
Den hjælp Danmark gør, er at, regeringen lægger ca. 100 mio. kroner i et klimaprojekter. Men grunden til de gør det, er fordi, det forpligtelser i FN's klimaaftale Kyoto-protokollen. Så hvis Danmark gør det, tjerner de CO2-kreditter, som trækkes fra i det nationale CO2-regnskab. Men miljøorganisationen Verdensnaturfonden advarer mod, at projekterne, som styres af Verdensbanken. For de mener, at projektet er kortsigtede og langt fra bæredygtige.
Grunden til de kriticer projekter, er fordi, procektet går fx ud på simpel afbrænding af methangas fra lossepladser, store vandkraftværker og billige skovtilplantningsprojekter som Plantar-projektet i Brasilien. Og verdensbanken prøver at få virksomheden til at ladevære med at skifte fra biomasse til kul produktioner og i stedet planter ny skov.

Klimatopmødet i Københaven

Klimatopmøde i København 2009
I 2009 er Danmark vært for et internationalt klimatopmøde, hvor der skal indgås en global aftale om bekæmpelse af klimaforandringerne. Aftalen vil have afgørende betydning for udfaldet af kampen mod den globale opvarmning, og for hvordan fremtiden vil forme sig for mennesker og dyr over hele verden.

Kyotoaftalen som blev indgået i 1997 gælder til 2012, den kommende aftale som man regner med at få på plads i København i 2009, skal afløse Kyotoaftalen, og forhåbentligt også tilføje nye idéer til at redde vores jord fra forurening osv. Det er vigtigt at den kommende aftale bliver ambitiøs, og får alle lande til at medvirke aktivt på at indfri aftalen, og så skal den selvfølgelig kunne forhindre klimaforandringernes mest alvorlige konsekvenser, såsom indlandsisen smelter, og regnskoven bliver udslettet.
dette nedenstående punkt mener vores gruppe er relevante på det kommende klimatopmøde:

Der skal gøres en indsats for at gennemsnitstemperaturen jorden over, ikke må stige, da konsekvensen af dette vil være globale klimaforandringer som fx. at Indlandsisen smelter, dette mener nogen forskere vil kunne forårsage endnu en istid.

Konsekvenser af at regnskoven forsvinder

Hovedsagligt skyldes det den massive fældning, af regnskoven der sker pga. industrien i vesten stadig er voksende, og specielt i møbel og træ industrien samt nogle landbrugsarealer – i løbet af de sidste tredive år har de fældet 50 % af regnskoven! Hvis rydningen forsætter på samme måde de næste tredive vil vi have ødelagt det økosystem som vi har nu.

I regnskoven er der mange forskellige arter. Men tallet varierer mellem 10-30 millioner. Grunden til det er at der beskrives 6000 nye arter hvert år. Så det er urealistisk at få et overblik over arterne af de tropiske planter- og dyrearter.
Så hvis regnskoven blev udryddet ville nogle af disse arter ikke blive kendt. Og man har så ikke haft muligheden for at udnyttede disse arter til menneskets fordel fx til medicin, afgrøder, nye arveegenskaber.
Når mennesker griber ind i regnskovens økosystem, forsvinder baggrunden i planter – og dyrearternes specialisering. Det at regnskoven skulle være verdens lunge, som mange har kaldt den gennem tiden, har været en stor misforståelse. Det ilt forbrug der foregår via. Planters og nedbryders er forholdsvis det samme, varierende af art. Det ilt som vi i dag har i atmosfæren, sker i forbindelse med algers C02 udledning, der kan være op til 10 gange så stor som deres egen biomasse. Ved en fældning og eller afbrænding af regnskoven, ville der kun blive opbrugt en totusinde del af atmosfærens ilt, hvorimod, ville der komme et øget kuldioxid indhold, der er med til at forøge drivhuseffekten.

Hvorfor det er farligt at ødelægge regnskoven?

Som de fleste ved, bliver der hverdag fældet store arealer af regnskov, rundt omkring i verden. Dette kunne man godt tro var ganske ufarligt, da man samtidig med at man fælder skoven genplanter den, men det har en stor konsekvens, det skyldes et par forskellige faktor, som er nævnt i de tidligere indlæg. (12 og 13)
Dette skaber lokale, regionale og ikke mindst globale klimaændringer, da regnskoven spiller en stor rolle i det globale klima. Ved at fælde regnskoven forringes landbrugsmuligheden i det omkringliggende areal, da den næring svampeefekten forsvinder, i kraft med fældningen af regnskoven.
Der er mange der går i den tro, at hvis vi fældede regnskovene ville der forekomme stor iltmangel på Jorden, det er ikke en af konsekvenserne, hovedeparten af iltproduktionen på jorden kommer fra alger og ligende planter i havene.

Hvorfor forbyder man så ikke bare fældningen af regnskoven?
Det er et stort problem da regnskovene ligger i flere lande, og for de fleste af disse lande er det stor indtægtskilde. Da mange af de lande der udnytter regnskoven er fattige er det svært at overbevise dem om konsekvensen, da de dermed må finde en alternativ indtægtskilde. Så det er ikke en beslutning som EU eller USA alene kan tage.

Så at redde regnskoven er nemme sagt end gjort.

Skovens økologi

Regnskove er defineret ved et sted, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned.

For bedre at kunne forstå, hvilke foreskelle der er på en regnskov og en dansk skov, har vi valgt at vise denne figur.

Først og fremmest ses der en tydelig forskel i næringsstofferne. I regnskoven er de fleste næringstoffer i planterne. I en dansk skov er de fleste næringsstoffer i jorden, men samlet har regnskoven flest næringsstoffer. I regnskoven regner det rigtig meget, hvilket også er med til at skylle muldlaget væk. Og derfor har regnskoven også et meget tyndt muldlag i forhold til den danske skov. I regnskoven er der en hurtig omsætning pga. den høje temperatur og det heftige regnvejr. Modsat i Danmark, hvor vi har en kold vinter, der sætter en bremser for omsætningen i denne periode.

Drivhuseffekten

Jorden får energi fra solen. Det meste af dette energi er lysenergi og varmeenergi. Ca. 30% af denne energi kastes tilbage til verdensrummet via. luften, skyerne og jordens overflade, ca. 19% bliver optaget af atmosfæren, og ca. 51% bliver optaget af jordens overflade (landjord og have), 0,5% af de 51% bliver brugt til fotosyntesen.
Uden en atmosfære vil jordens gennemsnitstemperatur være -18°, fordi den samme energimængde som jorden får tilført bliver sendt tilbage til verdensrummet. Atmosfæren gør dog at jordens gennemsnitstemperatur er +15°.
I atmosfæren opsuges en del af varmestrålingen af forskellige gasser, heraf: vanddamp, kuldioxid, metan og CFC-gasser. Disse gasser gør at jorden får sin varmestråling retur.
Dette betegnes som atmosfærens naturlige drivhuseffekt. Det kaldes drivhuseffekt fordi, at atmosfæren kan sammenlignes med glasset i et drivhus.

Kulstofkredsløbet.

Denne tegning er en illustration a kulstofkredsløbet, tallene på denne illustration viser hvor meget hver enkelt faktor udleder af kulstof årligt, tallene er angivet i gigaton som svarer til en milliard tons eller 10^15 gram.
Kuldioxid udgør 0,035% af volumen i atmosfæren. Kuldioxid bliver blandt andet benyttet af grønne planter samt nitrifikationsbakterier da de kræver kuldioxid til at opbygge deres organshistorier, kuldioxiden bliver benyttet som planternes kulstofskilde, hertil bruger de også solen som lysenergikilde.

Planter danner så via fotosyntesen glukose og ilt. Kuldioxiden bliver brugt til at lave ilten.

Nitratbakterierne bruger ligeledes de grønne planter, kuldioxid og vand til at danne glukose, men istedet for lys som planterne bruger som energikilder, skaffer de sig energi ved at ilte nitritioner til nitrationer.

Noget organisk materiale bliver ikke nedbrudt, heriblandt : olie, gas, og kul. Disse kaldes for de fossile grundstoffer. Det der gør fossile grundstoffer noget specielt er at de kan antænde uden ilt, og det medfører at der bliver en forøget koncentration af kuldioxid i atmosfæren da der hele tiden bliver brændt fossile grundstoffer af.

Rovdyrs fordøjelsessystem

Rovdyr er i forhold til planter og planteædere, meget bedre til at udvinde energi af den føde de indtager, hvor planteædere kun udnytter ca 60% af den føde de indtager og planter kun udnytter ca. 20%, udnytter rovdyr omkring 80% af den føde de indtager, det betyder samtidig at rovdyr ikke behøver så meget føde/næring for at kunne overleve. Ud af de 80% ATP et rovdyr optager igennem sin føde, bruges ca. 60% på respiration, hvor de danner den nødvendige energi i form af sukker. De resterende 20% bruges til at danne flere celler således at dyret kan vokse, ved unge dyr er nettoproduktionen højere end de 20% da de i højere grad har brug for at vokse hurtigt. Hvorimod et fuldvoksent dyr skal omdanne knapt så mange, deres Nettoproduktion bruges derfor kun som erstating til de celler de har mistet. På den måde kan man sige at B, N og R afhænger af dyrets alder.

Kun 20% ud af 100, af den solenergi solen giver planten bliver brugt til fotosyntese, de resterende 80% bliver brugt til varmeenergi. Planternes oplagrede kemiske energi i glukose ( der kaldes bruttoproduktion), sker når plantecellerne omdanner vand og kuldioxid til glukose. Hvilket også betyder at den lysenergi planten har modtaget er blevet omdannet til kemisk energi.
Andre stoffer i planten bliver opbygget af planten selv, via. nærringssalte og glukose. Når en planteskal fremstille et andet stof, skal der bruges ATP, der ved planternes fremstilles via. respirationen. Når der nu bliver dannet nye plantestoffer er der også brug for ny glukose, hvilket sker i forbindelse med noget man kalder plantes nettoproduktion, der kan udtrykkes ved denne formel B = N+ R

Hvis man ved hvor meget energi der bundet i en plante i et område, kan det også siges hvor mange forskellige slags planteædere der er i et område. Dog er der nogle steder på jorden, hvor det ikke er således. I regnskoven, der egentlig har forholdsvis stabile regnskyld om dagen og ets lige, vil man kunne finde mange af de samme dyrearter, i de forskellige regnskove, der ligger som et bælte hen over ækvator. Dog er er en forskel, planternes størrelse er markant større, og ligeledes er deres biomasse.
Det samme princip gælder også i ferskvandssøer, hvor der både er bevoksning, på bredden, ude i selve søen, og logisk nok på bunden af selve søen! og bevoksning kunne i søernes tilfælde fremkomme i form af alger, der er nogle af de mest produktive sammenlignet med deres størrelse, biomasse og nettoproduktin. I løbet af blot et år, kan algerne producere en tilvækst, der er 10 gange større end deres egen vægt.

Energi

Varmeenergi
Varmeenergien kommer fra solen og kan måles med et termometer. Nogle steder er det meget varmt, andre steder meget koldt, men der vil altid være vamere i solen end i skyggen. I ørkenen kan klipperne eller sandet være over 70°C, men være 20-30°C lavere i skyggen eller 10 cm under sandet. Og denne temperaturforskel er også afgørende for dyrelivet i området. I polarområderne tiføres der så lidt varmeenergi, at det bliver et problem for planter og dyr. Planterne vil nemt kunne dækkes af sne og is og vil ikke kunne vokse i en dybfrossen jord, da næringssaltene ikke kan opløses i vand omkring rødderne. Fødegrundlaget mangler derfor for dyrelivet, hvilket også kan ses ved, at der ikke er et vedvarende dyreliv i de centrale dele af polarområderne.

Lysenergi
Solen giver ikke kun varmeenrgi, men også lysenergi. Solens hvide synlige lys indeholder alle regnbuens farver, og det er specielt den røde og den blå blå del af farvespektret planterne kan udnytte. Plantens to byggeklodser til at danne ilt er vand og kuldioxid. Men disse to byggeklodser indeholder ikke energi, og derfor har planten brug for energi andensteds fra. Denne energi får planten fra solen i form af lysenergi. den livsproces planten kan udføre vha. de to byggeklodser og lysenergi, kaldes fotosyntesen.

6 CO2 + 6 H20 --> (lysenergi) --> C6H12O6 + 6 O2





Kemisk energi
Når cellerne i en levende organisme skal udføre arbejde (fx vækst, celledeling, bevæger, optagelse af stoffer og udskillelse af affaldsstoffer), bliver de nød til at bruge noget af det kemiske energi, de har oplageret. Alle organismer en celle tilhører, har brug for kemisk energi til at arbejde i form af et bestemt stof, nemlig ATP. For energi stoffet ATP er nødvendig for plantens overlevelse. Så planten skal være i stand til at fremstille ATP.
Alle celler i dyr og planter har den samme livsproces til at fremstille ATP. De bruger nemlig respiration.


Respiration funger ved at et stof som glukose ved hjælp af ilt, kan overføre sin kemiske energi til ATP. Da det sker, bliver glukose forandret til kulddioxid og vand. Da det er sket, kan organismerne ikke hente mere energi.
Men der er nogle organismer, der kan overleve uden ilt. Det sker for det meste når døde organiske stoffer forrådner. Men da der er iltmangel, kan der ikke blive dannet respiration.
Men da planterne har brug for ATP i cellerne for at overleve, må de bruge en processe, hvor ilt ikke er nødvendig. Den proces kaldes gæringsprocessen. Her overføres den kemiske energi fra glukose til kemisk energi i ATP uden ilt. Men der vil samtidigt blive affaldsstoffer, der indeholder noget kemisk energi.
Gæringsprocessen kan altså ikke overføre så stor en del af glukosens kemiske energi til stoffet ATP.

Energiomdannelser
Energi kan ikke opstå af ingen ting, og kan heller ikke forsvinde pludselig. Energiformer kan omdannes til andet end energiformer. Fx kan kemiske energi i olie omdannes til varmeenergi i en brændeovn. Men energiomdannelserne der forgår i samfundet, i energiomdannelser og dem der forgår i cellerne, er ikke uden omkostninger. Disse omkostninger er nemlig spildvarme. For varmeenergi ikke oplagres i en organisme i længere tid. Det betyder at organismer hele tiden taber energi til omgivelserne. Så organismerne må sørge for, de får kemisk energi hele tiden. Alle livsprocesserne som fotosyntese, respiration, og gæring, samt alle de stofomdannelsesprocesser der i øvrigt forgår i en celle, er derfor uundgåeligt forbundet med tabet af varmeenergi.

Økologiske grundbegreber

Biotiske faktorer

Planterne
De grønne planter kaldes producenter, da det er dem, der producerer det plantestof, der er grundlag for alle andre organismer. Planterne er i stand til at udnytte solens lysenergi og kan omdanne vand og kuldioxid til glukose og ilt. Denne proces kaldes fotosyntesen og sker i de grønne dele af planten såsom bladene. Når planterne har dannet stoffet glukose, kan de fremstille de mange hundrede andre stoffer en plante består af. Dog ved hjælp af jordens næringssalte. Når planten vokser dannes der nye blade, rødder osv, som så bliver føde for planteæderne.

Planteæderne
For at kunne danne kød, hud knogler osv, skal planteæderne (også kaldet konsumenter → forbruger)æde organisk stof. De kan ikke, modsat planterne, nøjes med næringssalte, vand og kuldioxid. Organisk stof er de stoffer, der dannes i levende celler. Betegnelsen uorganisk bruges så om de stoffer, der findes i den ikke-levende del af økosystemet. Når planteæderne får føden ned i fordøjelsessystemet, nedbryder den plantecellerne til mindre dele, der transporteres med blodet rundt til de enkelte celler. Med plantecellerne som byggeklodser, byger dyret nu dets egne organiske stoffer. De færreste planteædere når at dø af alderdom, da de ofte ender som føde for rovdyrene.

Rovdyrene
Et rovdyrs fordøjelsessystem er indrettet til at fordøje kød. Rovdyrene spiser dog planter en gang i mellem. Kød er lettere at fordøje, da der rundt om planteceller findes en væg af cellulose, der er ufordøjeligt for de fleste organismer. Rovdyrene kan altså udnytte deres føde bedre end planteæderne og behøver derfor ikke at bruge så meget af døgnet på at spise.

Nedbrydere
Nedbrydere kan være små mikroorganismer såsom mugsvampe og bakterier, eller også kan det vlre ådeselsædere som regnorme eller bænkebidere. Man kan sige at nedbrydere er alle organismer, der spiser dødt stof. Når nedbrydere fordøjer deres føde, sørger de samtidig for at de organiske stoffers bestandele, lidt efter lidt bliver nedbrydt til at være næringssalte som nitrat og fosfat, der er de mest almindelige næringssalte. Denne cirkel, som man kalder stoffets kredsløb, bliver ved og ved i en uendelighed!

Fødekæde og fødenet
En fødekæde består af forskellige organismer der spiser hinanden. Som oftest er det planterne der ligger i bunden af fødekæden, eftersom både forskellige planteædere og til tider nogle rovdyr spiser planterne. Så et rovdyr spiser altså ikke kun kød, og dermed kan vi sige at et dyr på den måde kan have flere forskellige fødekæder. I fødekæden er det oftest rovdyrene der er øverst, men ikke alle. Nogle rovdyr står på de større rovdyrs menukort, og er dermed længere ned i fødekæden. Så på den måde kan vi nu se, at en fødekæde faktisk kan bestå af helt op til tre forskellige led, hvor det sidste led, der består af top rovdyr også kaldt topkonumenter
I økosystemer ser man tit disse flere forskellige fødekæder, her siger man at fødekæderne griber ind i hinanden. På den måde kommer der en endnu længere fødekæde, dette kaldes et fødenet.

Abiotiske Faktorer

Denne del af Økosystemet er den fysiske faktorer i omgivelserne, der påvirker enhver organisme. Det vil sige, at ingen af organismerne kan eksistere uden den ikke-levende del af økosystemet.
De Abiotiske faktorer i økosystemet er delt op i tre underafdelinger: jord-, luft-, og vandmiljø.

Jordmiljø
Jordmiljøet er meget vigtigt for planterne. For alle planter kan ikke leve under samme forhold i jorden. Jorden skal nemlig have et bestemt sammensætning af næringssalte, et bestemt vandindhold, og jorden må heller ikke have en for lav temperatur. For hvis jordens temperatur er under 5°, bliver mange processer i rødderne for langsomme.
De fleste planter er også afhængige at en bestemt surhedsgrad i jorden. For nogle planter har det bedst i sur bund, mens andre planter kun kan overleve i basisk eller neutralt jord. Hvor der sikkert er et stort kalkindhold, da det virker neutraliseret på syre. For at finde surhedsgraden i jorden bruges pH-værdien på en skala fra 0 til 14. Hvor 14 er det højeste, og svare til basisk jord, mens 0 er sur jord. Så det vil sige, at 7 er et neutralt miljø.
Cellerne i planterødderne skal have tilført ilt. Og den ilt der er mellem jordpartiklerne, er nok for planterne. Men hvis der kommer voldsomt regn, bliver iltmængden begrænset stærkt, da vandet kommer ind i luftrummende mellem jordpaktiklerne. Hvis det sker, kan planterne drukne, da rødderne dør. For hvis rødderne dør, kan planterne ikke opsuge de livsnødvendige næringssalte.

Luftmiljøet
De største faktorer i luftmiljøet nævnes hver dag i vejrudsigt. Det er typisk vind, nedbør, antal soltimer og temperatur. Der bliver også snakket om høj- og lavtryk, men det betyder ikke så meget. For det varierede lufttryk i dagligdagen har ikke stor effekt på de levende organismer.
Luftrykket bliver først et problem op i bjergene. For der er temperaturen lavere, og det lave lufttryk begrænser overlevelsen for hvor mange dyr og planter. For i tynd luft vil dyrene have konstant problemer med at få ilt nok.
Kraftige vind og høj temperatur er også et problem økosystemet. For det forøger fordampningen i organismerne, og ingen af organismerne kan tåle at miste for meget af deres vandindhold. Ørkenlevende organismer har derfor udviklet bygningstræk, der kan sikre deres overlevelse. Planterne har udviklet tykt vokslag på hele deres overflade og et dybtgående rodsystem. Dyrene er normalt inaktiv i de varmeste dagstimer. Så de opholder sig i skyggen eller i undergravede gange under sandet, hvor temperaturen er lavere. De har et yderst begrænset vandindhold, og de fleste danne kun små mængder urin. Hvor væsken stammer fra føden, der indeholder vand. De fleste smådyr får deres vandindhold dækket af morgendukken på bladende.

Vandmiljøet
Vandmiljøet er vigtig for de organiser, der lever under vandeoverfladen. En stor faktor er iltindholdet. Hvis vandindholdet falder kraftig, vil mange døde fisk vise sig i vandens overflade.
En anden stor faktor der er speciel for vandmiljøet, er saltindholdet. Dyr der lever i havet, vil dø hvis de anbringes i ferskenvand. Da ferskvand indeholder en stor vandkoncentration i forhold til fiskende celler. Det er fænomenet osmose. (Osmose er når, vandet går fra store koncentrationer af vand til små koncentrationer af vand) Det relative mindre vandindhold i dyrenes celler skyldes tilstedeværelse af forskellige mineraler. Havfiskenes celler vil derfor svulme op, når de kommer over i ferskenvand. Det gælder for alle havfiskene undtagen laksefiskene. Der kræver specielle vilkår. De knækkes i ferskenvand, og vokser sig store i havvand. Men når de skal yngle, søger de igen ferskenvandet.
Temperaturen, koncentrationen af næringssalt, sigtbarhed, strømhastighed og vandets surhedsgrad vil også ha en afgørende indflydelse på organismernes velbefindende.

Solens betydning
Alle de biotiske og abiotiske faktorer er i stand til at påvirke hinanden. De vil ikke være i stand til at gøre det uden solens energi. Solen er altafgørende for om økosystemet kan fungere.
Lysenergi er nødvendig for at planterne kan vokse, og planterne er grundlaget for alle de andre organismers liv.
Solen har også indflydelse på både vand, luft og jord. Solens varme får vandet fra havet til at fordampe, som resulterer i skydannelse. Når solen varmer lokale områder af jorden op, vil den varme luft stige til vejrs, der skabes trykforskelle i luftmasserne, og de vil efterhånden udlignes, når luftmolekylerne bevæger sig fra højtryk mod lavtryk. På denne måde blæser vinden. Den vandmættede luft kan derefter afgive regn i områder, hvor skyerne passerer og nedbøren kan påvirke jorden til gavn for planterne.