Planterne
De grønne planter kaldes producenter, da det er dem, der producerer det plantestof, der er grundlag for alle andre organismer. Planterne er i stand til at udnytte solens lysenergi og kan omdanne vand og kuldioxid til glukose og ilt. Denne proces kaldes fotosyntesen og sker i de grønne dele af planten såsom bladene. Når planterne har dannet stoffet glukose, kan de fremstille de mange hundrede andre stoffer en plante består af. Dog ved hjælp af jordens næringssalte. Når planten vokser dannes der nye blade, rødder osv, som så bliver føde for planteæderne.
Planteæderne
For at kunne danne kød, hud knogler osv, skal planteæderne (også kaldet konsumenter → forbruger)æde organisk stof. De kan ikke, modsat planterne, nøjes med næringssalte, vand og kuldioxid. Organisk stof er de stoffer, der dannes i levende celler. Betegnelsen uorganisk bruges så om de stoffer, der findes i den ikke-levende del af økosystemet. Når planteæderne får føden ned i fordøjelsessystemet, nedbryder den plantecellerne til mindre dele, der transporteres med blodet rundt til de enkelte celler. Med plantecellerne som byggeklodser, byger dyret nu dets egne organiske stoffer. De færreste planteædere når at dø af alderdom, da de ofte ender som føde for rovdyrene.
Rovdyrene
Et rovdyrs fordøjelsessystem er indrettet til at fordøje kød. Rovdyrene spiser dog planter en gang i mellem. Kød er lettere at fordøje, da der rundt om planteceller findes en væg af cellulose, der er ufordøjeligt for de fleste organismer. Rovdyrene kan altså udnytte deres føde bedre end planteæderne og behøver derfor ikke at bruge så meget af døgnet på at spise.
Nedbrydere
Nedbrydere kan være små mikroorganismer såsom mugsvampe og bakterier, eller også kan det vlre ådeselsædere som regnorme eller bænkebidere. Man kan sige at nedbrydere er alle organismer, der spiser dødt stof. Når nedbrydere fordøjer deres føde, sørger de samtidig for at de organiske stoffers bestandele, lidt efter lidt bliver nedbrydt til at være næringssalte som nitrat og fosfat, der er de mest almindelige næringssalte. Denne cirkel, som man kalder stoffets kredsløb, bliver ved og ved i en uendelighed!
Fødekæde og fødenet
En fødekæde består af forskellige organismer der spiser hinanden. Som oftest er det planterne der ligger i bunden af fødekæden, eftersom både forskellige planteædere og til tider nogle rovdyr spiser planterne. Så et rovdyr spiser altså ikke kun kød, og dermed kan vi sige at et dyr på den måde kan have flere forskellige fødekæder. I fødekæden er det oftest rovdyrene der er øverst, men ikke alle. Nogle rovdyr står på de større rovdyrs menukort, og er dermed længere ned i fødekæden. Så på den måde kan vi nu se, at en fødekæde faktisk kan bestå af helt op til tre forskellige led, hvor det sidste led, der består af top rovdyr også kaldt topkonumenter
I økosystemer ser man tit disse flere forskellige fødekæder, her siger man at fødekæderne griber ind i hinanden. På den måde kommer der en endnu længere fødekæde, dette kaldes et fødenet.
Denne del af Økosystemet er den fysiske faktorer i omgivelserne, der påvirker enhver organisme. Det vil sige, at ingen af organismerne kan eksistere uden den ikke-levende del af økosystemet.
De Abiotiske faktorer i økosystemet er delt op i tre underafdelinger: jord-, luft-, og vandmiljø.
Jordmiljø
Jordmiljøet er meget vigtigt for planterne. For alle planter kan ikke leve under samme forhold i jorden. Jorden skal nemlig have et bestemt sammensætning af næringssalte, et bestemt vandindhold, og jorden må heller ikke have en for lav temperatur. For hvis jordens temperatur er under 5°, bliver mange processer i rødderne for langsomme.
De fleste planter er også afhængige at en bestemt surhedsgrad i jorden. For nogle planter har det bedst i sur bund, mens andre planter kun kan overleve i basisk eller neutralt jord. Hvor der sikkert er et stort kalkindhold, da det virker neutraliseret på syre. For at finde surhedsgraden i jorden bruges pH-værdien på en skala fra 0 til 14. Hvor 14 er det højeste, og svare til basisk jord, mens 0 er sur jord. Så det vil sige, at 7 er et neutralt miljø.
Cellerne i planterødderne skal have tilført ilt. Og den ilt der er mellem jordpartiklerne, er nok for planterne. Men hvis der kommer voldsomt regn, bliver iltmængden begrænset stærkt, da vandet kommer ind i luftrummende mellem jordpaktiklerne. Hvis det sker, kan planterne drukne, da rødderne dør. For hvis rødderne dør, kan planterne ikke opsuge de livsnødvendige næringssalte.
Luftmiljøet
De største faktorer i luftmiljøet nævnes hver dag i vejrudsigt. Det er typisk vind, nedbør, antal soltimer og temperatur. Der bliver også snakket om høj- og lavtryk, men det betyder ikke så meget. For det varierede lufttryk i dagligdagen har ikke stor effekt på de levende organismer.
Luftrykket bliver først et problem op i bjergene. For der er temperaturen lavere, og det lave lufttryk begrænser overlevelsen for hvor mange dyr og planter. For i tynd luft vil dyrene have konstant problemer med at få ilt nok.
Kraftige vind og høj temperatur er også et problem økosystemet. For det forøger fordampningen i organismerne, og ingen af organismerne kan tåle at miste for meget af deres vandindhold. Ørkenlevende organismer har derfor udviklet bygningstræk, der kan sikre deres overlevelse. Planterne har udviklet tykt vokslag på hele deres overflade og et dybtgående rodsystem. Dyrene er normalt inaktiv i de varmeste dagstimer. Så de opholder sig i skyggen eller i undergravede gange under sandet, hvor temperaturen er lavere. De har et yderst begrænset vandindhold, og de fleste danne kun små mængder urin. Hvor væsken stammer fra føden, der indeholder vand. De fleste smådyr får deres vandindhold dækket af morgendukken på bladende.
Vandmiljøet
Vandmiljøet er vigtig for de organiser, der lever under vandeoverfladen. En stor faktor er iltindholdet. Hvis vandindholdet falder kraftig, vil mange døde fisk vise sig i vandens overflade.
En anden stor faktor der er speciel for vandmiljøet, er saltindholdet. Dyr der lever i havet, vil dø hvis de anbringes i ferskenvand. Da ferskvand indeholder en stor vandkoncentration i forhold til fiskende celler. Det er fænomenet osmose. (Osmose er når, vandet går fra store koncentrationer af vand til små koncentrationer af vand) Det relative mindre vandindhold i dyrenes celler skyldes tilstedeværelse af forskellige mineraler. Havfiskenes celler vil derfor svulme op, når de kommer over i ferskenvand. Det gælder for alle havfiskene undtagen laksefiskene. Der kræver specielle vilkår. De knækkes i ferskenvand, og vokser sig store i havvand. Men når de skal yngle, søger de igen ferskenvandet.
Temperaturen, koncentrationen af næringssalt, sigtbarhed, strømhastighed og vandets surhedsgrad vil også ha en afgørende indflydelse på organismernes velbefindende.
Solens betydning
Alle de biotiske og abiotiske faktorer er i stand til at påvirke hinanden. De vil ikke være i stand til at gøre det uden solens energi. Solen er altafgørende for om økosystemet kan fungere.
Lysenergi er nødvendig for at planterne kan vokse, og planterne er grundlaget for alle de andre organismers liv.
Solen har også indflydelse på både vand, luft og jord. Solens varme får vandet fra havet til at fordampe, som resulterer i skydannelse. Når solen varmer lokale områder af jorden op, vil den varme luft stige til vejrs, der skabes trykforskelle i luftmasserne, og de vil efterhånden udlignes, når luftmolekylerne bevæger sig fra højtryk mod lavtryk. På denne måde blæser vinden. Den vandmættede luft kan derefter afgive regn i områder, hvor skyerne passerer og nedbøren kan påvirke jorden til gavn for planterne.
