Bæredygtigt skovbrug

Der er muligt at lave tømmerhugst i regnskoven, uden at konsekvensen er ufrugtbar jord og erosion. Man skal anvende andre former, end den meget grove metode, som bliver brugt mange steder. Der er tre principper for bæredygtigt skovbrug: selektiv skovhugst, genplantning og skånsomme skovningsmetoder.

Selektiv skovhugst går ud på at fælde de bedste træer i skoven fx teaktræ og mahogni. Mange træarter er ikke egnet til hverken møbelindustri eller byggeranchen, og derfor skal man lade dem stå så de kan holde på næringsstofferne. Skoven kan nemlig godt tåle at man fælder et større antal træer i et mindre område, man skal bare genplante med det samme. I løbet af 20-30 år vil området være vokset til igen, det vigtige er bare at området er så lille, at træerne omkring kan holde på næringsstofferne og sprede nye frø til området.
Myndighederne vil kunne gøre en forskel angående skovningsmetoderne. Tit køber tømrerfirmaer rettighederne til et område, og de overholder ikke de gældende regler, men går efter hurtig fortjening. De ødelægger jordstrukturen med traktorne, og de når de fælder træerne river de mange andre træer med, som de ikke behøver, uden at genplante. Istedet for at de lokale myndigheder vender det blinde øje til, kunne de stille strenge krav til udnyttelsen og få gjort skovarbejdere bedre uddannet.

Klimaprojektet i skovene

Der er nogle, der gør noget i forhold til klimaprojekter i skovende. Og FN's klimaaftale Kyoto-protokollen er med til at forøge hastigheden.
Danmark har fx dektaget i klimaprojekter. Hvor staten etablerer klimafond, der skal investere i klimaprojekter i ulandene.
Den hjælp Danmark gør, er at, regeringen lægger ca. 100 mio. kroner i et klimaprojekter. Men grunden til de gør det, er fordi, det forpligtelser i FN's klimaaftale Kyoto-protokollen. Så hvis Danmark gør det, tjerner de CO2-kreditter, som trækkes fra i det nationale CO2-regnskab. Men miljøorganisationen Verdensnaturfonden advarer mod, at projekterne, som styres af Verdensbanken. For de mener, at projektet er kortsigtede og langt fra bæredygtige.
Grunden til de kriticer projekter, er fordi, procektet går fx ud på simpel afbrænding af methangas fra lossepladser, store vandkraftværker og billige skovtilplantningsprojekter som Plantar-projektet i Brasilien. Og verdensbanken prøver at få virksomheden til at ladevære med at skifte fra biomasse til kul produktioner og i stedet planter ny skov.

Klimatopmødet i Københaven

Klimatopmøde i København 2009
I 2009 er Danmark vært for et internationalt klimatopmøde, hvor der skal indgås en global aftale om bekæmpelse af klimaforandringerne. Aftalen vil have afgørende betydning for udfaldet af kampen mod den globale opvarmning, og for hvordan fremtiden vil forme sig for mennesker og dyr over hele verden.

Kyotoaftalen som blev indgået i 1997 gælder til 2012, den kommende aftale som man regner med at få på plads i København i 2009, skal afløse Kyotoaftalen, og forhåbentligt også tilføje nye idéer til at redde vores jord fra forurening osv. Det er vigtigt at den kommende aftale bliver ambitiøs, og får alle lande til at medvirke aktivt på at indfri aftalen, og så skal den selvfølgelig kunne forhindre klimaforandringernes mest alvorlige konsekvenser, såsom indlandsisen smelter, og regnskoven bliver udslettet.
dette nedenstående punkt mener vores gruppe er relevante på det kommende klimatopmøde:

Der skal gøres en indsats for at gennemsnitstemperaturen jorden over, ikke må stige, da konsekvensen af dette vil være globale klimaforandringer som fx. at Indlandsisen smelter, dette mener nogen forskere vil kunne forårsage endnu en istid.

Konsekvenser af at regnskoven forsvinder

Hovedsagligt skyldes det den massive fældning, af regnskoven der sker pga. industrien i vesten stadig er voksende, og specielt i møbel og træ industrien samt nogle landbrugsarealer – i løbet af de sidste tredive år har de fældet 50 % af regnskoven! Hvis rydningen forsætter på samme måde de næste tredive vil vi have ødelagt det økosystem som vi har nu.

I regnskoven er der mange forskellige arter. Men tallet varierer mellem 10-30 millioner. Grunden til det er at der beskrives 6000 nye arter hvert år. Så det er urealistisk at få et overblik over arterne af de tropiske planter- og dyrearter.
Så hvis regnskoven blev udryddet ville nogle af disse arter ikke blive kendt. Og man har så ikke haft muligheden for at udnyttede disse arter til menneskets fordel fx til medicin, afgrøder, nye arveegenskaber.
Når mennesker griber ind i regnskovens økosystem, forsvinder baggrunden i planter – og dyrearternes specialisering. Det at regnskoven skulle være verdens lunge, som mange har kaldt den gennem tiden, har været en stor misforståelse. Det ilt forbrug der foregår via. Planters og nedbryders er forholdsvis det samme, varierende af art. Det ilt som vi i dag har i atmosfæren, sker i forbindelse med algers C02 udledning, der kan være op til 10 gange så stor som deres egen biomasse. Ved en fældning og eller afbrænding af regnskoven, ville der kun blive opbrugt en totusinde del af atmosfærens ilt, hvorimod, ville der komme et øget kuldioxid indhold, der er med til at forøge drivhuseffekten.

Hvorfor det er farligt at ødelægge regnskoven?

Som de fleste ved, bliver der hverdag fældet store arealer af regnskov, rundt omkring i verden. Dette kunne man godt tro var ganske ufarligt, da man samtidig med at man fælder skoven genplanter den, men det har en stor konsekvens, det skyldes et par forskellige faktor, som er nævnt i de tidligere indlæg. (12 og 13)
Dette skaber lokale, regionale og ikke mindst globale klimaændringer, da regnskoven spiller en stor rolle i det globale klima. Ved at fælde regnskoven forringes landbrugsmuligheden i det omkringliggende areal, da den næring svampeefekten forsvinder, i kraft med fældningen af regnskoven.
Der er mange der går i den tro, at hvis vi fældede regnskovene ville der forekomme stor iltmangel på Jorden, det er ikke en af konsekvenserne, hovedeparten af iltproduktionen på jorden kommer fra alger og ligende planter i havene.

Hvorfor forbyder man så ikke bare fældningen af regnskoven?
Det er et stort problem da regnskovene ligger i flere lande, og for de fleste af disse lande er det stor indtægtskilde. Da mange af de lande der udnytter regnskoven er fattige er det svært at overbevise dem om konsekvensen, da de dermed må finde en alternativ indtægtskilde. Så det er ikke en beslutning som EU eller USA alene kan tage.

Så at redde regnskoven er nemme sagt end gjort.

Skovens økologi

Regnskove er defineret ved et sted, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned.

For bedre at kunne forstå, hvilke foreskelle der er på en regnskov og en dansk skov, har vi valgt at vise denne figur.

Først og fremmest ses der en tydelig forskel i næringsstofferne. I regnskoven er de fleste næringstoffer i planterne. I en dansk skov er de fleste næringsstoffer i jorden, men samlet har regnskoven flest næringsstoffer. I regnskoven regner det rigtig meget, hvilket også er med til at skylle muldlaget væk. Og derfor har regnskoven også et meget tyndt muldlag i forhold til den danske skov. I regnskoven er der en hurtig omsætning pga. den høje temperatur og det heftige regnvejr. Modsat i Danmark, hvor vi har en kold vinter, der sætter en bremser for omsætningen i denne periode.

Drivhuseffekten

Jorden får energi fra solen. Det meste af dette energi er lysenergi og varmeenergi. Ca. 30% af denne energi kastes tilbage til verdensrummet via. luften, skyerne og jordens overflade, ca. 19% bliver optaget af atmosfæren, og ca. 51% bliver optaget af jordens overflade (landjord og have), 0,5% af de 51% bliver brugt til fotosyntesen.
Uden en atmosfære vil jordens gennemsnitstemperatur være -18°, fordi den samme energimængde som jorden får tilført bliver sendt tilbage til verdensrummet. Atmosfæren gør dog at jordens gennemsnitstemperatur er +15°.
I atmosfæren opsuges en del af varmestrålingen af forskellige gasser, heraf: vanddamp, kuldioxid, metan og CFC-gasser. Disse gasser gør at jorden får sin varmestråling retur.
Dette betegnes som atmosfærens naturlige drivhuseffekt. Det kaldes drivhuseffekt fordi, at atmosfæren kan sammenlignes med glasset i et drivhus.